• Tv Guide

  • Luksusfælden 13

    Rikke og Michael fra Nakskov lever i en sammenbragt familie, med deres fælles barn Anna på 6 måneder og Rikkes datter Thilde på 6 år, og med megen kærlighed til hinanden. Men en stor gæld fra Michaels tidligere forhold slår skår i familieidyllen. Rikke har store drømme om at købe et hus, men kan ikke realisere sin drøm pga. Michaels gæld. Han har nemlig valgt, slet ikke at betale af på sine lån, og nogle af dem har ligget urørt hen i knap 20 år. Men gælden er ikke det eneste han forsømmer. Rikke får nemlig ingen hjælp til at holde styr på familiens madpenge, benzinbudget eller nogen af deres faste udgifter -for Michael interesserer sig ikke for det med tal. Ikke alene står Rikke med ansvaret for parrets fælles budget, men hun står også for langt de fleste af deres fælles udgifter. Og imens Rikke bruger sine penge på børn og bleer, ødsler Michael mange tusinde kroner bort hver måned – uden at kunne forklare hvad han køber. Rikke er i det hele taget træt af Michaels mangel på ansvarsfølelse, og har nu opgivet selv at tale ham til fornuft. Kan eksperterne komme til bunds i hvor alle Michaels penge forsvinder hen? Og kan de få ham til at tage ansvar for sin fælles økonomi med Rikke, og den længe forsømte gæld, så Rikke kan få drømmen om huset opfyldt? Dansk livsstilsmagasin

    *For at få en påmindelse på iPhone, skal appen Google Kalender være aktiv