• Tv Guide

  • Mit plastikmareridt 5

    Fejlslagne plastikoperationer har givet fire kvinder ar på både krop og sjæl. Nu står to af landets dygtigste og mest erfarne plastikkirurger igen klar til at tilbyde deres hjælp. Sonja fik under seneste fødsel foretaget et akut kejsersnit der, noget utraditionelt, blev skåret lodret på Sonjas mave. Sonjas navle blev skåret op og resultatet er til stor gene for hende. I 2005 blev Sonja derfor henvist til en maveskindsoperation der skulle give hende en pæn mave igen. Men det som Sonja blev lovet, er ikke det hun endte op med. Da Marlene var kun 19 år gammel tilbød hendes kæreste hende et par nye bryster. Marlene takkede ja, og derefter fulgte et kaotisk forløb og nogle voldsomme fysiske gener der gør hende bange for om noget er alvorligt galt. Efter 2 graviditeter og et overstået skilsmisseforløb besluttede Birgitte at hun ville gøre noget godt for sig selv, og valgte derfor at få foretaget en brystforstørrende operation. Men operationen gjorde intet godt for Birgitte, og blev starten på 9 måneders smertehelvede. Rebecca blev som teenager mobbet med sine flade bryster og vælger derfor som 18 årig at få foretaget en brystforstørrende operation. I starten var hun glad for resultat men 8 mdr efter begynder hun at kunne se negative forandringer. Dansk dokumentarserie

    *For at få en påmindelse på iPhone, skal appen Google Kalender være aktiv