• Tv Guide

  • Fodboldlegende datter bliver vært på DR

    Posted on

    Josefine Høgh

     

    Når sporten på DR fra d. 1 februar bliver sendt fra det nye DR studie ved havnen i Århus, bliver det med en helt ny studievært. Den 28 årige journalist Josefine Høgh, bliver nemlig en del af teamet som står for sporten på DR.

    Josefine Høgh, har indtil nu arbejdet som sportsjournalist på Discovery Networks Kanaler. Endvidere har hun spillet fodbold på eliteniveau, hos blandt andet Skovbakken, OB, og Fortuna Hjørring.

    Interessen for fodbold har hun ikke fra fremmede. Hendes far er nemlig den tidligere landsholdsmålmand og nuværende målmandstræner, Lars Høgh. Lars Høgh spillede imponerende 817 førsteholdskampe for OB.

    Josefine Høgh glæder sig til sit nye arbejde og siger blandt andet, at det bliver fantastisk spændende, at skulle arbejde med fodbold og de andre sportsgrene. Oven i dette, skal der også bygges, et helt nyt sports team op i Århus med de andre dygtige kollegaer.