• Tv Guide

  • Dessertkokken fandt sin nye kærlighed på appen Tinder

    Posted on

    Markus Grigo

     

    Tyskfødte Markus Grigo er til dagligt dessertkok og den ene halvdel af det spritnye dommerteam i det populære tv-program “Den Store Bagedyst” på DR1. Sammen med Katrine Foged Thomsen har han overtaget dommerrollen efter Mette Blomsterberg og Jan Friis-Mikkelsen.

    Efter at have mødt en dansk pige flyttede Markus Grigo til Danmark for 26 år siden. De blev efterfølgende gift og fik 2 børn. For 2 år siden holdt ægteskabet ikke længere og han blev skilt fra sin danske kone.

    Kærligheden har dog fundet vej igen. Denne gang på en noget mere moderne måde end første gang. Hans nye kærlighed har han nemlig fundet igennem dating appen “Tinder”. Han tænkte at han vil give den moderne kærligheds app en chance.

    Tinder er ellers kendt for at være en score app for folk der søger korte forhold. Men når man som Markus Grigo er 48 år søger langt de fleste på samme alder en rigtigt partner til et mere seriøst forhold. Og det lykkedes ham at finde kærligheden igennem appen.

    Nu danner dessertkokken Markus Grigo par med Susanne der bor i Brønshøj med sin søn på 10 år. Parret er super glade for hinanden og de har planer om at skulle flytte sammen i den nærmeste fremtid fortæller dessertkokken Markus Grigo der selv i øjeblikket bor i Helsingør.